Pan Astanga Yoga – yogahold

Forår 2012 hos Pan Astanga Yoga

Følgende hold til foråret er planlagt:
Tirsdage kl. 18.00-19.15, Guidet hold (begyndere)
Tirsdage kl. 19.30-21.00, Delvis guidet hold (fortsættere)
Torsdage fra kl. 19, Individuel træning (fortsættere)

Holdene starter op i uge 2 og prisen for medlemskab i foråret er 700 kr. Perioden løber fra uge 2 til uge 22, med enkelte uger uden undervisning, se nærmere i kalenderen

Holdbeskrivelser:

Guidet hold (begyndere)
Holdet er til dig, som slet ikke har prøvet Astanga Vinyasa Yoga før eller som ønsker en blid opstart.

Delvis Guidet hold (fortsættere)
Holdet er til dig, som kender Astanga Vinyasa Yoga. Underviseren vil guide dig gennem en del af 1. Serie (Primary). Undervisningen følger Vinyasa-systemet og forbereder dig til videre udvikling.

Som noget nyt vil deltagere på fortsætterholdet få mulighed for en ny type undervisning på torsdage som et ekstra tilbud:

Individuel træning (fortsættere)
Holdet her udfører selvstændigt øvelser, som er introduceret på tidligere hold. Du kan nogenlunde huske rækkefølgen af øvelser. Underviseren følger din yoga og korrigerer øvelser undervejs stille og roligt. Denne måde at udføre yoga på hjælper dig med at bringe det lærte sammen som helhed og udvikle din individuelle yogapraksis.

Undervisningen vil foregå på den måde, at du har mulighed for at komme og starte din yoga mellem kl. 19 og 20. Såfremt tilslutningen er stor, vil der blive givet et starttidspunkt til dig, så du ikke kommer forgæves eller skal vente rigtig lang tid på at komme til. Lokalet nemlig begrænset plads.

Forudsætningen for at deltage på dette hold vil være, at man er tilmeldt et fortsætterhold om tirsdagen. Derudover skal du skrive en mail til astanga@panidraet.dk for at melde dig til dette hold. Holdet her er gratis, når du er tilmeldt et fortsætterhold.

Pan Idræt er en københavnsk idrætsforening for homoseksuelle. Foreningen udbyder en bred vifte af idrætsaktiviteter med vægt på fællesskab, udfordring og sundhed.
Selvom foreningen primært er en idrætsforening for homoseksuelle, så er mangfoldighed og tolerance grundlæggende værdier for medlemmerne – så alle velkomne i foreningens fællesskab

 

Kom og vær med